Kom til FLIS-implementeringsmøde tæt på dig

KOMBIT og KL tilbyder i efteråret kommunerne at mødes på lokale implementeringsmøder om FLIS.

KOMBIT og KL tilbyder i efteråret kommunerne at mødes på lokale implementeringsmøder om FLIS. Møderne skal understøtte kommunens eget implementeringsarbejde, forud for at FLIS går i drift.

På mødet får du mulighed for at møde FLIS-kolleger fra tre til fem af dine nabokommuner, KL og KOMBIT gennemgår FLIS implementeringskittet, og der bliver mulighed for at drøfte bl.a:

  • Ledelsesinformationsstrategi og – udfordringer
  • Dataregistreringspraksis
  • Organisatorisk forankring
  • Uddannelse
  • Samarbejde om benchmark
  • Business Case udarbejdelse og opfølgning
  • Dataleverandører og pilot

Implementeringsmøderne er særligt målrettet kommunernes FLIS-implementeringsansvarlige. Efter mødet vil du være bedre rustet til at drive implementeringsarbejde og uddannelse i din egen kommune, og du vil have etableret et netværk af FLIS-kollegaer fra dine nabokommuner. Det er gratis at deltage i møderne.

Vil du være vært for et møde?

Møderne afholdes efter behov ca. 12-15 steder i landets FLIS-kommuner. Til hver møde inviterer vi tre til fem FLIS-kommuner. Hvis din kommune kan lægge hus til et møde, hører vi meget gerne fra dig. I så fald kan du kontakte Nicolai Juul Vædele eller Christina Baere. KOMBIT betaler evt. udgifter til forplejning o.l.